Vi køber en del af vores økologiske bomuld - en af vores vigtigste råvarer - fra Chetna, en indisk ikke-statslig organisation. Chetna arbejder med 9.000 økologiske bomuldsbønder og hjælper i øjeblikket 7.000 andre med at omlægge til økologisk landbrug og certificering. Vi køber også bomuld fra Ugnada gennem Fair for Life-projektet. Derudover får vi bomuld fra Tanzania. Alle kilder er fuldt gennemsigtige, i fair trade-stil og tilbyder fuld sporbarhed.
For os er partnere som i Chetna perfekte, fordi vi har fælles mål: Vi bruger økologisk bomuld, fordi det er produceret uden brug af kemisk gødning, pesticider og herbicider. Det gør det sundt for vores kunder, men også for bønderne, fordi de ikke behøver at bruge kemiske giftstoffer. De får også en lidt bedre pris for økologisk bomuld.
Vores værdier omfatter - hvor det er muligt - at yde et bidrag til at forbedre producenternes arbejds- og levevilkår. At betale en fair trade-præmie er kun ét aspekt. Ved at arbejde med Chetan støtter vi bomuldsbønderne og deres familier direkte. De fleste bønder i Indien er fattige og har kun små mængder jord.
Mange af dem tilhører særligt udsatte sociale grupper. Chetna hjælper økologiske bomuldsbønder fra indkøb af frø og dyrkning (komposthåndtering, biologisk skadedyrsbekæmpelse, mellemafgrøder ...) til høst, forarbejdning og markedsføring. Og Chetna støtter landbrugsfamilierne (nogle gange endda hele landsbysamfundet): Chetnas medarbejdere rådgiver kvinder, der ønsker at dyrke økologiske grøntsager som en bibeskæftigelse, hjælper frøinitiativer med at oprette frøbanker og hjælper forældre med at få stipendier til deres børn. Du kan finde ud af mere om dette i vores historier.
Pilotprojekt med "løn til at leve for"
Vi har sat os det mål at behandle alle, der er involveret i produktionen af et af vores produkter, retfærdigt - fra bomuldsbønder til de syersker, der færdiggør vores produkter. En lille del af vores varer, for eksempel vores børnesoveposer, bliver derfor fremstillet af udvalgte partnere i Indien. Vores motivation er ikke den lave pris, men at involvere menneskene i forarbejdningsindustrien i den merværdi, der skabes, og ikke kun se dem som råvareleverandører.
"Normalt" er det kun bomuldsbønderne, der får en fair trade-præmie, men ikke de andre tekstilarbejdere som fx syerskerne. Årsagen til dette er, at kun en meget lille del af den bomuld, der produceres på verdensplan, kommer fra kontrolleret økologisk dyrkning, og kun en brøkdel af den fra fair trade. Det er forholdsvis let at betale bønderne en fair trade-præmie for råbomuld. Men før denne råbomuld bliver til en børnesovepose eller et pudebetræk, skal den igennem mange forarbejdningstrin: Bomulden renses, kardes, spindes og snos til en tråd. Garnet forarbejdes til vævet eller strikket stof, trykkes eller farves efter behov, og til sidst klippes og sys det. Bomuldens værdi stiger derfor i takt med, at den forarbejdes eller "raffineres". Og dusinvis af mennesker i forskellige virksomheder, forskellige steder, er involveret i skabelsen af et produkt. Og da fair trade stadig kun har en lille markedsandel, er det kun nogle få medlemmer af arbejdsstyrken, der bruger en lille del af deres arbejdstid i et spinderi, væveri eller i samleafdelingen, hvor de fremstiller fair trade-produkter.
Ikke desto mindre er vi fast besluttede på, så vidt det er muligt og giver mening, at involvere disse mennesker i værdiskabelsen. Det gør vi for eksempel gennem et "Living Wage"-projekt. Hos vores indiske partner betales den statslige mindsteløn selvfølgelig for den videre forarbejdning af de økologiske bomuldsstoffer (for eksempel syningen af vores børns soveposer). Uafhængige beregninger har dog vist, at denne mindsteløn ikke svarer til definitionen af en "leveløn" (på tysk: "eksistensminimum"). Derfor skal lønniveauet øges med 20 %. Derfor deltager vi i et pilotprojekt, hvor kernen er beregningen af, hvor stor en del af lønomkostningerne, der f.eks. går til fremstilling af en sovepose til børn. Vi betaler 20% mere for at lukke det beskrevne hul. I slutningen af måneden fordeles dette fairtrade-tillæg til alle medarbejdere, da det er helt tilfældigt, hvem der i øjeblikket arbejder på en Prolana-ordre, og hvem der ikke gør. Jo flere fair trade-produkter, der købes, og jo flere virksomheder, der deltager i "Living-Wage-projektet", jo hurtigere kan lønniveauet hæves for alle medarbejdere. I øjeblikket får arbejderne så at sige en 13. månedsløn. Fra vores synspunkt er det en god start.
